Niels Henrik Nielsen rådgiver virksomheder, organisationer og foreninger om erhvervsret med speciale inden for arbejds- og ansættelsesret. Med over 35 års erfaring fra nogle af Danmarks mest anerkendte advokatfirmaer og største organisationer driver han i dag advokatvirksomhed i eget regi; præget af betydelig faglig tyngde, sund dømmekraft samt en direkte og personlig tilgang til løsningen af hver enkelt opgave.
Kontakt →Rådgivning og bistand til virksomheder, organisationer og foreninger inden for erhvervsretlige forhold med det sigte i fællesskab at skabe ikke bare juridisk korrekte, men også kommercielt holdbare og langsigtede, løsninger.
Varetagelse af dirigenthverv.
Specialiseret rådgivning og bistand inden for alle arbejds- og ansættelsesretlige temaer, bl.a. ansættelses- og direktørkontrakter, herunder personalehåndbøger og incitamentsordninger, implementering af (væsentlige) ændringer i bestående ansættelsesforhold, afskedigelser og fratrædelsesaftaler, herunder i forhold til særligt beskyttede medarbejdere, ligebehandling og forskelsbehandling samt kollektive overenskomstforhold og forhandlinger med fagforbund.
Førelse af retssager ved de ordinære danske domstole, Arbejdsretten, Afskedigelsesnævnet og faglige voldgifter.
Varetagelse af hverv som bisidder efter lov om undersøgelseskommissioner.
Niels Henrik Nielsens faglige fundament er skabt helt tilbage fra 1988, da han som ung juridisk studentermedhjælper i Dansk Arbejdsgiverforening første gang stiftede bekendtskab med arbejds- og ansættelsesretten. Siden har feltet været hans faglige udgangspunkt gennem knap fire årtier hos nogle af Danmarks mest anerkendte advokatfirmaer og største organisationer.
Hans erfaring spænder fra det enkelte ansættelsesforhold til komplekse kollektive overenskomstforhandlinger, og fra rådgivning ved skrivebordet til egentlig retssagsbehandling ved de ordinære danske domstolene, Arbejdsretten, Afskedigelsesnævnet og faglige voldgifter.
Den brede erfaring gør ham i stand til, også inden for andre erhvervsretlige forhold end arbejds- og ansættelsesretten, at se en sag i dens fulde juridiske og forretningsmæssige sammenhæng.
Niels Henrik Nielsen driver i dag advokatvirksomhed i eget regi, men han samarbejder fortsat med Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab, hvor han var medindehaver i årene 2014 til 2026.